Elektrolyse er en elektrokemisk proces, hvor elektrisk strøm ledes igennem en elektrolyt. Derved omdannes kemiske forbindelser til nye stoffer, ofte grundstoffer.
Faktaboks
-
Etymologi
-
Sidste led i ordet elektrolyser er -lyse.
Det bedst kendte eksempel på elektrolyse er sønderdeling af vand til ilt og brint, når elektrisk strøm ledes igennem en vandigt fortyndet svovlsyre. Apparatet, som anvendes ved fremstilling af ilt og brint, kaldes en elektrolysator. Ved klor-alkali-elektrolyse fremstilles industriprodukterne klor, kaustisk soda (natriumhydroxid), hypoklorit, klorat og perklorat. Bl.a. metallerne aluminium, magnesium, lithium, natrium og kalium samt gasarten fluor fremstilles ved elektrolyse af saltsmelter. Se også elektrokemi.
Hjertet i en elektrolysator består af en række seriekoblede elektrokemiske celler (en stak). De typer af celler, der anvendes til elektrolyse af vand (til produktion af brint og ilt) ligner meget de typer af celler, som anvendes som brændselsceller.
Elektrolysatorer med alkaliske celler og PEM-celler (PEM: polymer-elektrolyt-membran) er kommercielt tilgængelige. Begge typer har driftstemperaturer lidt under 100 °C. En anden type, som er under udvikling, er fastoxidcellen (SOEC: solid oxide electrolyser cell) med en driftstemperatur på 700-1000 °C. Ved sådanne temperaturer er det også muligt at elektrolysere kuldioxid (CO2) til kulmonoxid (CO) og ilt. Hvis man elektrolyserer en blanding af vand (H2O) og CO2, får man en blanding af brint (H2) og CO ved den negative elektrode. Denne blanding kaldes syntesegas, idet man ud fra den kan producere syntetiske kulbrinter, fx methan eller syntetisk benzin. Elektrolyse vil således kunne bruges til fremstilling af transportbrændsler og til lagring af overskudselektricitet fra fx vindmøller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.