tremor

Tremor er symptomet rysten, der sædvanligvis viser sig som ufrivillige, rytmiske, svingende bevægelser af en legemsdel. Tremor ses hyppigst i fingre, hånd eller arm, lidt sjældnere i hovedet og endnu sjældnere i ben. Tremor forårsages fysiologisk af modsatrettede sammentrækninger af muskelgrupper, dvs. bøjning og strækning af musklerne.

Faktaboks

Etymologi: Ordet tremor er latin og betyder 'rysten, skælven'
Også kendt som: rysten

Da tremor kan vise sig på forskellige måder, er beskrivelsen vigtig. Tremor er et symptom, som kan vise sig ved mange forskellige sygdomme (diagnoser) og helbredstilstande. Derfor er der ikke kun en enkelt årsag til tremor, og behandling vil afhænge af den tilgrundliggende tilstand.

Typer af tremor

Tremor inddeles ofte i hviletremor og aktionstremor.

Hviletremor

Hviletremor forekommer, når en person er helt i ro, og ses fx, når en person hviler hænderne i skødet. Det kan også forekomme i søvne. Ved hviletremor er frekvensen af rystelserne langsommere (ca. 4-6 svingninger pr. sekund). Hviletremor ses bl.a. som symptom ved Parkinsons sygdom.

Aktionstremor

Aktionstremor forekommer, når en person er i bevægelse. Aktionstremor kan underinddeles i:

intentionstremor, som forekommer, når en person planlægger start af bevægelse.
kinetisk tremor, som udløses af en bevægelse, kropsstilling eller specifik opgave, fx at skrive.

Årsager til tremor

I de tilfælde, hvor tremor er det eneste symptom (isoleret tremor), findes der ofte ikke en årsag. Den vil ofte blive karakteriseret som en essentiel tremor.

Både ved en isoleret tremor og især, hvis det er andre sygdomstegn, kan det være led i andre sygdomme. Det kan være sygdomme, som rammer hjernens basalganglier (fx Parkinsons sygdom), lillehjernen (fx multipel sklerose eller apopleksi) eller forbindelser mellem basalganglier og lillehjerne. Tremor forekommer også ved sygdomme i skjoldbruskkirtlen, fx hypertyreose, som bivirkninger ved nogle medicinske præparater, fx neuroleptika og benzoediazepiner, ved overforbrug af alkohol, abstinenser og ved nogle forgiftninger, blandt andet med kviksølv. I sjældne tilfælde kan det forekomme ved nervebetændelse og Wilsons sygdom.

Fysiologisk tremor

Fysiologisk tremor kaldes undertiden for normal tremor. Den er karakteriseret ved at have en hurtigere frekvens (ca. 8-12 svingninger pr. sekund) med et lille udsving (amplitude). Svingningerne er ikke konstante, men varierer over tid og kan være forbigående. Fysiologisk tremor kan udløses af både fysisk og psykisk belastning, af lægemidler og rusmidler samt ved for lavt blodsukker (hypoglykæmi).

Essentiel tremor

Essentiel tremor starter tidligt i livet og varer hele livet. Det forværres evt. langsomt. Det er oftest en intentionstremor i fingre, hånd og arme. Tremoren forstærkes af de forhold, der er nævnt under fysiologisk tremor. Familiær tremor er en form for essentiel tremor, som er arvelig.

Behandling af tremor

Undersøgelse og behandling starter hos egen læge med karakterisering af tremor samt blodprøver. Hvis der er andre sygdomstegn, kan en speciallæge i fx neurologi eller intern medicin blive inddraget. Den videre udredning vil afhænge af hvilke mistanker om sygdom, som skal afklares.

Først efter karakterisering af tremor, vurdering af andre sygdomstegn samt undersøgelse af, om tremor er led i andre diagnoser eller helbredstilstande, kan man afklare, hvilke behandlinger og råd, der er mulige og nødvendige.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Symptomer fra nervesystemet

👁 Image

Egon Stenager

Professor emeritus i neurologi, Syddansk Universitet

👁 Den Danske Ordbog logo

URL: https://lex.dk/tremor

⇱ tremor – Lex